Der er opstået en skole, - hvor lærde økonomer forsøger at argumentere for, - at det ikke er noget problem. Kan de have ret? Lad os tage Italien. Lige nu skylder de 164% væk af deres årlige BNP. Er det et problem? Så længe de kan fonde deres gæld, så er det jo ikke noget problem. Deres obligationer udløber hver uge. Så ringer de ud til markedet og siger: "Vil du købe dem, vi nu skal refinansiere plus det ekstra, vi nu kører i underskud i år?" Så ringer de rundt, og investorerne siger "Ja det vil vi gerne, - - og vi skal ikke have noget for det. 0% i rente. Det er fint." Så længe det lykkes, så er det jo ikke noget problem. Det var ikke noget problem i Grækenland i lang tid. Men så bliver det tirsdag, og så ringer de rundt. Det var det, de gjorde i Grækenland. De siger: "Nu har jeg nogle nye. Vil du ikke have dem? Der er stille hele vejen rundt. Nå! Der er ikke nogen, som vil have noget? Nej? Okay. Jeg ringer igen næste tirsdag. Der er stadig ikke nogen. Nu går historien i markedet. Markedet vil ikke købe de nye obligationer. Så har vi balladen. I det øjeblik er Grækenland gået konkurs. Men så længe det kan refinansieres, - og så længe der er nogen, som vil købe det, - så er det bæredygtigt. Det er tillid. Så fra den ene dag - så vil de have græske obligationer. Ingen problemer. To tirsdage efter - så er der ingen, der vil have dem. Det er jo ikke anderledes end på en fiskeauktion. Hvis alle vil have torskene, så himler priserne jo op. Hvis ingen vil have dem, - så skal de være gratis, for ellers rådner de op. Det er tillid. Det er hele tiden spørgsmålet. Her har I den italienske 2-årige rente. Der står den nu, og der står -0,3% i rente. De kan fonde sig til -0,3%. Det forstår jeg jo ikke en klap af. De føder ingen børn. Ældrebyrden bliver større og større. Antallet af italienere i den arbejdsdygtige alder går kun én vej, - og det er ned. Gælden er 164%, og den kommer til at stige. Og det melder de også klart ud. Det kan jo ikke lade sig gøre at redde det her. Med mindre tyskerne vil betale for det.