Så når jeg frem til et billede af præsident Nixon. Og det har jeg taget med, - fordi vi snakker om det her historiske perspektiv. Det var sådan, at til og med august 1971, - der var det sådan, at hvis man havde en amerikansk pengeseddel, - så kunne man gå ind i en amerikansk bank og få den vekslet til guld. Så de havde guld-indløseligheden. Og det at man sådan historisk i de seneste hundrede år, det har man haft traditionelt, - når man har introduceret et seddel-penge-papir, altså en pengeseddel. Så har der været en indløsningsret til nogle metaller. Typisk guld og i nogle tilfælde sølv. Og det havde man også i efterkrigstiden i USA til og med august 1971. Og på det link, jeg har lagt ind her, hvis I er nysgerrige på det, - der kan I simpelthen finde det meget vigtige pressemøde, dengang han fortæller om, hvorfor USA går fra guldindløseligheden. Og det er franskmændene, der får skylden, fordi de har spekuleret mod den amerikanske stat, fordi de er rejst over med alle de dollars, - de havde, fordi de havde overskud på handelsbalancen dengang, som en del af Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig Europæerne havde jo god gang i butikken, så franskmændene havde masser af dollars. Dem tog de så til USA med, - og så ville de have guld for dem. Og det er noget af et omfang. Så Nixon brugte det som forklaring på, hvorfor det var nødt til at stoppe. Europæernes spekulation mod den amerikanske guldbeholdning måtte stoppe. Så derfor måtte de holde op med det her guldindløseligheds-princip. Så fra den dag havde man det system, som i dag hedder Fiat money system. Og det er jo et system, hvor man ikke kan gå ned i nogen - nationalbank og få vekslet sedlerne til noget gangbart metal. Så hvorfor er det så interessant? Det er interessant, fordi penge ene og alene er noget værd, fordi vi alle sammen har tillid til dem. Det vil sige, at nu har I jo nok ikke en plovmand i jeres pung længere. I øvrigt, hvis I havde, så skal I vide, at sådan en er dyr. Det har jeg set på nogle auktioner. Men altså, hvis I har nogle pengesedler, og I går ned med dem til købmanden, så forventer I selvfølgelig, at I kan få de varer, - der står på hylderne mod at aflevere det der stykke papir, hvor der godt nok er en tråd i og et vandmærke. Men ellers er det jo bare papir. Og det gør I, fordi I har tillid til, at det er sådan, verden fungerer. Og alle de 0'er og 1-taller, som jeres bankkonto består af, altså den computer, der står nede i banken, som holder styr på jeres saldo på - kontoen. Det er jo bare 0'er og 1-taller sat i en bestemt rækkefølge, så et program kan oversætte det til tal, vi kan se på en skærm. Så når der står fem millioner der, så er det 0'er og 1-taller. Og når I ser de fem millioner, så dukker det op i jeres hoved, at jamen selvfølgelig: - de fem millioner kan jeg tage ned og hæve, og så kan jeg tage ud og købe et hus for dem. For ham jeg skal købe det hus af, - han vil gerne have de her 0'er og 1-taller, fordi han kan bruge dem til noget andet, hvor han ved, at dem som skal modtage de 0'er og 1-taller - af ham, de vil give ham en vare for det. Så alt det der, det handler om tillid. Og det tager vi jo som den største selvfølge - heldigvis. Fordi ellers ender det ligesom i Tyskland i 20'erne, og dengang holdt man op med at have den der tillid. Der havde man tillid til det, - der dengang hed Reischmarken. Det stoppede. Selvom der stod Zwanzig Milliarden på sådan en pengeseddel, - så var det Zwanzig Milliarden grønne håb, der ikke kunne bruges til noget, fordi tilliden til pengesystemet var ødelagt, - fordi de løste deres økonomiske problemer ved bare at trykke flere penge nede i penge-trykke-maskinen nede i nationalbanken. Det er sådan set nøjagtig det samme, der sker i dag. Forskellen er bare, heldigvis indtil nu, at vi har 100% tillid til pengesystemet. Og det her historiske lys er lidt vigtigt at få med, fordi det narrativ vi alle sammen har om, at der er tillid til, at det her ikke kan gå galt, - det har vi 100% nu. Og jeg siger bare, at hvis der skulle komme krybende en grad af mistillid, - og det kommer jo ikke ind i vores stærke økonomi først. Det kommer jo i nogle svage økonomier først, og så kommer det krybende ind på os. Og hvis det gør, at vi begynder at miste tilliden til pengesystemet og til nationalbankerne og deres politik, så har vi en game changer - på de finansielle markeder. Og det skal vi være bekymrede for. Det er vi nødt til at være bekymrede for. Så på den her gyldne vægt jeg talte om, hvor vi har muligheder på den ene side, og trusler og bekymringer på den anden side, - der er det en ret tung trussel, herovre på trusselsiden.