Verdenssituationen
Pulsen på markedet: Sentiment, april 2024
Finans- og Risikoanalytiker Mikkel Mølbak Christiansen kaster i denne første udgave af Pulsen på Markedet et dybere blik på investorernes risikoappetit, som det ser ud lige nu.
Vil du blive klogere på investorernes skiftende humør? Læs om investorpsyke her:
https://assetadvisor.dk/investor-sentiment/
Vil du gerne vide mere om Asset Opportunities? Så tilmeld dig et af vores morgenmøder her eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer hvert andet måned. Du er også velkommen til kontakte os, hvis du er nysgerrig på, hvordan Asset Opportunities kan hjælpe dig med dine investeringer.
View transcript
Hej. Dette er første skud i en løbende serie, hvor jeg vil give jer et indblik i, hvordan vi ved Asset Advisor arbejder med sentiment analyse. Sentiment Analysis er det her redskab vi anvender for at observere og evaluere og generelt bare få et indblik i, hvilken følelse investorerne er præget af ude i de finansielle markeder. Det gør vi ved Asset Advisor, fordi vi har et stort fokus på markedspsykologi og mener generelt, at det er et underbelyst emne blandt investorer og specielt også blandt de professionelle investorer. Hos Asset Advisor har jeg ansvaret for løbende at monitorere og observere markedsstemning eller sentiment. I denne video og i kommende videoer vil jeg give et udpluk af nogle af de værktøjer og indikatorer, jeg anvender, når jeg skal analysere og vurdere den markedsstemning, der er derude. Så hvis vi starter med at kigge på grafen her ved siden af mig, så er det den her investorpsyke graf, der viser forskellige følelser blandt investorerne. Det kan gå fra optimisme til begejstring og så helt op til eufori. Og det er så her oppe ved eufori, der er den største risiko for, at hele korthuset braser sammen. Det var bl.a. noget, vi så i 2021 og 2022, hvor tech-aktier, NFT'er, bitcoin og andre spekulative aktier var på himmelflugt. Det opstår fordi, at investorerne lider under den her overconfidence bias Det vil altså sige, at de føler sig så selvsikre, at det kan næsten ikke gå galt. Derudover så opstår der også en lemming effekt blandt investorerne, hvor de hopper hovedkulds ind i markedet, bare fordi de er bange for at gå glip af noget. Når så markedet det braser sammen, så opstår der den her frygt og fortvivlelse blandt investorerne. Og så til sidst står vi helt nede i kulkælderen, hvor der er blod i gaderne og investorerne, de er helt modløse. Det er så her, der opstår de bedste muligheder, og det er derfor, at det her værktøj er så vigtigt for os at kigge ind i. Altså hele det her sentiment værktøj. For at finde ud af, hvor henne på den her kurve befinder investorerne sig lige nu? Og det er så det jeg gerne vil prøve at vise med de næste grafer. Et af de værktøjer vi specielt anvender, når vi kigger på sentiment, er blandt andet det her optionsmarked og futures markedet. Det gør vi fordi, at optioner og futures er et indblik i fremtiden. Hvordan ser investorerne fremtiden? Ser de stor usikkerhed? Føler de sig optimistiske eller lignende? En af de indekser, man kigger på her, er VIX indekset. VIX indekset er et meget anerkendt instrument, der ligesom skal kigge på den her implied volatility, altså hvad der er en priset i optionerne. Lige specifikt denne her kigger på de næste 30 dage. Altså hvor stor er den forventede volatilitet over de næste 30 dage? Man kan sige oftest bruges VIX indekset på at se, når den er meget høj, så er der meget frygt blandt investorerne. Lige i det her tilfælde vil jeg faktisk kigge nærmere på, at den er meget lav, og det er den faktisk på tværs af både aktiemarkedet, råvare markedet og obligationsmarkedet. Altså investorerne er meget optimistiske, og der er ikke noget frygt derude overhovedet for at noget kan gå galt. Volatiliteten er meget lav, forventes det, og alle er egentlig begejstret. Hvis vi tager et kig dybere ind i options markedet, så kan vi også kigge på hvor mange put og call optioner der bliver handlet på en given dag. Det giver en indikation af, om investorerne frygter fremtiden eller er meget positive omkring fremtiden. Man kan sige, at en put er et resultat af, at man tror, at aktiemarkedet skal falde. Og modsat for en call option. Så på grafen her til højre ser vi den her put/call ratio, som for hver eneste dag viser hvor mange put kontra call optioner der er blevet handlet. Hvis indikatoren er over 1, så viser det ligesom, at der er flere put optioner, altså at investorerne frygter at aktiemarkedet skal brase sammen. Derimod hvis vi ser, at den er under 1. Så er det ligesom det andet. Altså der bliver handlet flere call optioner end put optioner. Og det er det gængse. Den vil som regel ligge under 1. Men lige nu ligger den relativt lav. Fra at komme fra et put favør til nu at være i meget call-favør. Altså der bliver handlet mange call optioner kontra put optioner. Det giver altså et indblik i at investorerne er meget positive lige nu og dermed ikke behøver en sikring for, at aktiemarkedet skal brase sammen. Hvis vi i stedet for retter blikket lidt væk fra optionsmarkedet og kigger over på de individuelle investorer, så har American Association of Individual Investors lavet denne undersøgelse blandt deres to millioner medlemmer. De spørger så de her individuelle investorer "Hvordan ser de aktiemarkederne gående fremad?" Er de bullish eller bearish? Er det egentlig bare status quo? Det er det, jeg har prøvet at reflektere i grafen her ved siden af mig via de her søjler her. Så hvis søjlerne er meget høje i den blå, så betyder det altså, at de her individuelle investorer har svaret, at de er bullish. Vice versa gælder den anden vej. Hvis de er røde og meget lave, så er der mange af dem, der har svaret, at de er bearish på aktiemarkedet. Hvis vi så prøver at perspektivere den lidt til den første graf jeg viste med investorpsyke så kan vi se i 2021, at den her indikator er relativ høj. Det indikerer altså at mange af dem har svaret, at de er bullish. Og det er så også her, hvor vi så, at der var meget eufori aktiemarkedet. Da aktiemarkedet så drattede om, så faldt den her indikator og endte med, at mange af de individuelle investorer var meget bearish på aktiemarkederne gående fremad. Og det er så her, hvor der opstår en masse muligheder. Så vi gik ligesom fra i 2021, var den meget høj. Der er meget risiko, og så falder den ligesom sammen, og mange af dem er meget bearish lige pludselig og negative på aktiemarkedet. Og det er så her der opstår mange muligheder. Det vi så ser lige nu, det er her i 2024, er den steget op til et niveau, der næsten er på samme niveau som 2021. Altså man skal være lidt påpasselig, og der kan opstå meget eufori i det her aktiemarked. Mange af dem er meget bullish, og det er også her, der er størst risiko. En ting er, hvad de individuelle investorer tænker om fremtiden, en anden ting er, hvordan de faktisk er eksponeret i aktiemarkedet. En af de grafer man kan vise her, er, hvor stor en procentdel aktier udgør af deres portefølje? Altså, jo højere den er, jo mere risiko tager de på bøgerne. Det er det, den graf her ved siden af mig viser. Altså hvor stor aktieallokeringen er, kontra sådan noget som kontanter eller obligationer. Igen ser vi samme tendens som i grafen lige før. 2021 var der over-optimisme. Den er så faldet sammen, og nu er den så begyndt at stige igen og er ikke helt på samme niveau som 2021, men er stadig støt stigende. Altså de her individuelle investorer forøger deres aktieallokering og dermed også deres optimisme på aktiemarkedet gående fremad. Så det her var et lille udvalg af nogle af de indikatorer, vi kigger på. Hvis jeg lige skal binde en lille sløjfe på, hvordan vi ser det her sentiment eller markedsstemning lige nu, så er det, at der måske er en tendens til, at der er en smule overoptimisme, begejstring, og måske endda på grænsen til eufori. Det ser vi også, udover de her indikatorer, så ser vi det også helt konkret i sådan noget som, nogle tech-aktier, Nvidia, der er på himmelflugt, Bitcoin, der er i all-time-high, Reddit, som er blevet børsnoteret og også stukket helt af. Det er nogle af de ting, som også er noget vi holder øje med og ligesom giver en indikation af, hvor investorerne er. Så jeg håber det gav et lille indblik i, hvordan vi arbejder med det her sentiment. Tak fordi du så med.