Verdenssituationen
Pulsen på Markedet: Sentiment, case: GameStop, maj 2024
I dag gennemgår Finans- og Risikoanalytiker Mikkel Mølbak Christiansen den seneste tids tumult i GameStop-aktien, og eksemplificerer hvordan det afspejler sentimentet i aktien.
Pulsen på Markedet
I Pulsen på Markedet giver Asset Advisors analytikere et dybere indblik i nogle af de tematikker, som vi følger tæt.
Vil du blive klogere på investorernes skiftende humør? Læs vores gennemgang af GameStop-sagaen i 2021:
https://assetadvisor.dk/investor-sentiment/
Vil du gerne vide mere om Asset Opportunities?
Så tilmeld dig et af vores morgenmøder her eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer hvert andet måned. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig på, hvordan Asset Opportunities kan hjælpe dig med dine investeringer.
Læs mere om Asset Opportunities her.
View transcript
Hej igen. Mit navn er Mikkel Mølbak. Jeg er Finans- og Risikoanalytiker ved Asset Advisor. Det her er min anden video omkring sentiment. I kan gå ind og se første video inde på Asset Advisor's vidensbank. hvis I ikke allerede har gjort det. I første video introducerede jeg begrebet "sentiment" og gik lidt i dybden med, hvilke værktøjer og redskaber vi ved Asset Advisor bruger for at få et indblik i, hvordan sentiment blandt investorerne er lige nu. I den her video skal jeg tage fat i en lidt mere ekstrem case inden for sentiment, nemlig GameStop aktien. Flere af jer har måske hørt om den her på det seneste. Nogle af jer har måske hørt om den tilbage i 2021. Måske endda nogle af jer overvejede at købe den dengang eller faktisk gjorde det dengang. I den her video skal jeg prøve at give jer et indblik i, hvad der gør GameStop aktien til et glimrende eksempel på, hvordan markedspsykologi og investor sentiment kan drive en aktie, uden der egentlig er noget fundamentalt ændret ved selskabet. Så lad os prøve at tage et kig på det. Først og fremmest for jer, der ikke kender til GameStop, så er det et amerikansk selskab, der sælger computerspil og elektronik. Tilbage i 2021 skete der noget meget spektakulært med GameStop aktien. Den steg nemlig hele 1.700 procent på få uger. Og hvorfor gjorde den så det? Jo, det gjorde den, fordi der opstod noget, der hedder et short squeeze. En række professionelle investorer har været ude og bygge en stor short position op i aktien. Altså, de troede på, at GameStop aktien skulle falde. Diverse internetfora, herunder WallStreetBets som en af de toneangivende, beslutter sig for at forsøge at lave det her short squeeze på de professionelle investorer ved at gå ud og købe aktien. Et short squeeze opstår, når investorer, der tror, at aktien skal falde, pludselig er nødsaget til at gå ud og købe aktien for at afdække deres position, fordi der er sket en uventet stigning i aktiekursen. Og det var lige præcis det, vi så tilbage i 2021. Så hvorfor er det, at aktiekursen lige pludselig stiger igen nu her? Jo, det er simpelthen fordi en af de prominente skikkelser indefra WallStreetBets, Keith Gill eller bedre kendt under navnet Roaring Kitty, lagde det her billede op på hans Twitter. Intet andet end et billede, og det har altså gjort, at GameStop aktien er steget over 270 procent på få dage. Det har også udløst en enorm retail aktivitet. Altså flere og flere private investorer er hoppet ind i aktien. Nogle af dem har nok lidt under FOMO. Hvis vi så lige prøver at gå et spadestik dybere i den her case, så så vi onsdag den 15. maj, at der blev handlet enormt mange call-optioner med henholdsvis strike 100 og 128 med to dages udløb. Hvad vil det så helt præcist betyde? Jo, hvis nu vi to skulle indgå den her kontrakt sammen, så køber du altså muligheden af mig for at købe GameStop aktien to dage senere, altså om fredagen, til kurs 128. Det vil altså sige, før du er profitabel i din position, så skal GameStop aktien altså stige mere end 224 procent på to dage. Det, der så er endnu mere spektakulært i den her situation, det er, at folk er villig til at betale en ret høj præmie for at få den her mulighed. Det er noget af det, vi kan se i grafen ved siden af mig, der viser implied volatility på GameStop aktiens call-optioner med 10 dages udløb. Nu skal jeg gå i dybden med hvad implied volatility er, men det viser i hvert fald efterspørgslen efter de her call-optioner. Desto højere den er, jo mere efterspurgt er de her call-optioner, desto mere er folk også villige til at betale for de her call-optioner. Folk er altså villige til at betale en ret høj præmie for at få noget, der er ret så spekulativt, altså på grænsen til noget, der ligner lotto. Er der så noget fundamentalt ændret ved GameStop casen? Typisk når vi ser en aktiekurs stige så voldsomt, så er det funderet i noget fundamentalt. Altså selskabet kan have været ude at opjusterer deres omsætningsvækst eller deres indtjening eller været ude og annoncere en helt ny strategi. Er det så tilfældet for GameStop? Nej, det er det selvfølgelig ikke. GameStop har senest annonceret, at deres årsregnskab for 2023 tilbage i marts måned, hvor de annoncerede yderligere fyringer og lavere omsætning. Siden da har de ikke annonceret noget. Vi kan også se i grafen her ved siden af mig, at analytikernes forventninger til indtjeningen altså stadigvæk er uændret siden sidst. Så GameStop selskabet, og GameStop aktien er altså fuldstændig afkoblet fra hinanden, og der er ikke noget fundamentalt, der har dannet grundlag for, at aktien skulle stige så voldsomt. Hvis jeg så lige skal prøve at konkludere på den er video, så kan det godt være, at GameStop aktien er en ekstrem case, men den illustrerer meget godt, hvordan markedspsykologi og investor sentiment kan præge en aktiekurs, uden der egentlig er noget fundamentalt ændret ved selskabet. Derudover er det også et godt eksempel på, når der opstår FOMO i markedet, og hvordan vi som investorer skal passe på i sådan nogle scenarier, fordi det er her, vi træffer irrationelle beslutninger. Til sidst vil jeg bare sige tak, fordi du så med, og så håber jeg, at du vil se med næste gang jeg laver en sentiment video.